Man kan heller ikke sammenligne afskydningsprocenterne på to eller flere jagtrevirer, og ud fra disse afgøre, hvilket revir som er bedst, hvilken skytte som er dygtigst eller noget i den retning.
Det eneste man kan bruge de årlige afskydningsprocenter til, er hvis man på ét og samme revir, ønsker at se om tidligere forbedringer (eller forringelser) i jagtvæsenet har betyder noget. Derudover er de årlige afskydningsprocenter til stor hjælp, når man skal udarbejde det næste års budget.
Der findes mange faktorer, som har indvirkning på den årlige afskydningsprocent, disse kan blandt andet være:
- Antallet af udsatte fugle.
- Hvilke fasanracer/hybrider man udsætter på reviret.
- Kvaliteten og sundhedstilstanden hos de udsatte fasaner.
- Om naboerne udsætter fasaner eller ej, og specielt hvor mange der udsættes.
- Revirets størrelse.
- Revirets biotop - vildtagre, nattesæder, skjul, fødemuligheder m.m.
- Revirets opbygning - gode udsætningssteder, gode såter m.m.
- Støder revirgrænserne op til en eller flere kystlinier.
- Hvilke afgrøder som sås på markerne.
- De vejrmæssige forhold på udsætningsdagen og 3-4 uger frem.
- Hvor stor indsats man yder ved den i perioder tidskrævende inddrivning.
- Hvor hårdt plaget man er af prædatorer på reviret, og indsatsen mod disse.
- Antallet af jagtdage på reviret.
Faktorer som kan påvirke årets afskydningsprocent i negativ retning, kan bla være:
- Hvis kvaliteten af de udsatte fasankyllinger ikke er i orden.
- Hvis man ikke har gode udsætningssteder eller gode såter.
- Hvis biotopen ikke er tilrettet fasanudsætningen.
- Hvis man ikke bruger tid på inddrivning.
- Hvis årets jagtgæster på fasanjagterne er dårligt skydende.
- Hvis man er hårdt plaget af pædatorer.
- Hvis reviret ikke bliver passet af fuldtidsskytte, eller en person som kan sit kram.