Skip to main content

Berigelse i volieren

I volieren skal der være masser af lodretstående nåletræer, hvor den øverste del af træet kan fungerer som nattesæder, mens den nederste del kan bruges som alm. skjul eller redeskjul. Flere nåletræer lagt ved siden af hinanden, giver også gode skjul til avlsfuglene, ligesom man skal efterstræbe at få lavet mange kroge og hjørner inde i volieren. Fældede nåletræer mister nålene med tiden, og sker dette med de nåletræer man har hos sine avlsfugle, skal man udskiftet eller supplere disse med friske nyfældede nåletræer.

Jo større grundareal volieren har, desto flere voliererammer bør man opsætte inde i volieren, uafhængig af de udvendige volierrammer. Man kan evt. opsætte disse volierrammer som et kryds (eller en hvilken som helst anden udformning), hvor de vil virke som en naturlig opdeling af forskellige “revirer” i volieren. I opdrættet skal man bestræbe sig på at etablere forhold for sine avlsfugle, som kommer så tæt på livet på den frie vildtbane, med de begrænsninger man nu engang er underlagt. Fasankokkene skal i volieren have mulighed for at skabe sig en form for territorium, og fasanhønerne deres homerange.

Placér siddepinde overalt i volieren. Disse siddepinde vil avlsfuglene primært benytte, når de skal ordne deres fjerdragt. Specielt efter et regnvejr, vil de elske at sidde på pindende og tørre og ordne fjerdragten.

Afhængig af størrelsen, skal man have flere overdækkede steder i volieren, hvor der under overdækninger ligger rigeligt med tørt sand, hvor avlsfuglene kan bale.