Beskrivelse af alle budgetposter

Derfor bør man i budgettet skelne mellem:

• Indtægter
• Faste årlige udgifter
• Udgifter til fasaner og ænder
• Anlægsudgifter
• Øvrige driftsudgifter
• Uforudsete udgifter

På den måde får man ikke alene et overblik over, hvad det koster at starte konsortiet, men også hvad det efterfølgende vil koste at drive det fra år til år.

INDTÆGTER

I de fleste jagtkonsortier er den væsentligste indtægt de penge, som konsortiemedlemmerne årligt indbetaler til konsortiets pengekasse.

Der kan selvfølgelig komme mindre indtægter fra salg af vildt eller eventuelt udlejning af enkelte jagter, men normalt bør et konsortium ikke være afhængigt af usikre indtægter for at få det almindelige driftsbudget til at hænge sammen.

Konsortiemedlemmernes indskud

Konsortiemedlemmernes samlede indbetaling skal kunne dække den del af budgettet, som ikke finansieres af andre sikre indtægter.

Først når alle udgifter og øvrige indtægter er lagt ind i budgettet, ved man derfor, hvad medlemsbetalingen skal være.

Er der eksempelvis 15 medlemmer, beregnes betalingen således:

Det beløb medlemmerne skal finansiere ÷ 15 medlemmer = pris pr. medlem.

For at undgå likviditetsproblemer bør medlemmernes indskud være betalt, inden jagtåret starter.

Andre mulige indtægter

Budgettet kan desuden indeholde:

• Udlejning af andejagter
• Udlejning af fasanjagter
• Udlejning af pürsch- eller drivjagt på klovvildt
• Salg af vildtkød
• Andre indtægter

Hvis man ikke forventer en bestemt indtægt, bør der stå kr. 0 i budgettet.
Man bør ikke få et budget til at balancere ved at indregne indtægter, som man håber eller tror kommer senere.

UDGIFTER

Udgifterne bør opdeles i hovedgrupper. Det gør budgettet betydeligt mere overskueligt og gør det samtidig lettere at se, hvor pengene bruges.

1. Terrænleje

Jagtlejen vil normalt være en af konsortiets største faste udgifter.

Man kan ikke sætte en standardpris på jagtleje pr. hektar. Prisen afhænger blandt andet af:

• Revirets beliggenhed
• Afstanden til større byer
• Revirets størrelse og udformning
• Forekomsten af forskellige vildtarter
• Bestandstætheden
• Skov, remisser, søer og andre biotoper
• Mulighederne for udsætning af fuglevildt
• Udbud og efterspørgsel

På de “dårligste” revirer, som hovedsageligt består af store marker med få skel, ingen remisser, skov eller vandhuller, vil jagtværdien normalt være lavere. Ligger reviret tæt på en større by, kan efterspørgslen dog alligevel presse prisen op.

På gode revirer, hvor der gennem årtier er lavet tiltag til gavn for vildtet, og hvor der kan forventes en god afskydning, kan jagtlejen være væsentligt højere.

2. Pasning af jagten

Uanset om der er tale om et professionelt jagtvæsen eller et mere hobbypræget jagtkonsortium, er det nødvendigt, at den person, som skal passe jagten og det udsatte vildt, har de nødvendige faglige kompetencer.

Der findes grundlæggende flere muligheder:

• Godsets egen skytte passer jagten
• En professionel fodermester/skytte udefra ansættes på hel- eller deltid
• Et konsortiemedlem fungerer som fodermester/skytte
• Flere medlemmer deles om arbejdet

På godser med en ansat skytte kan det være en stor fordel, hvis pasningen af jagten kan indgå som en del af jagtlejen.

I nogle konsortier udpeges et medlem som “fodermester/skytte”. Det kan eksempelvis være en pensionist, som har tiden og interessen. Betalingen kan bestå af en gratis konsortieplads kombineret med en økonomisk godtgørelse.

Det kan være en billigere løsning, men resultatet afhænger i høj grad af personens faglige kompetencer og den tid, der bruges på opgaven.

Har man med udsatte fasaner eller ænder at gøre, skal de tilses dagligt og i perioder flere gange om dagen.

3. Administration

Her samles de mindre administrative udgifter, eksempelvis:

• Web og hjemmeside
  
• Gebyrer
• Nødvendige kurser
• Kontorartikler
• Print og kort
• Udgifter vedrørende jagthytte
• Forsikringer
• Andre administrative udgifter

Hver enkelt post behøver ikke være stor, men tilsammen kan de udgøre et betragteligt beløb.

4. Maskiner, køretøjer og udstyr

Et jagtkonsortium, som udsætter og fodrer fasaner, har brug for transport og forskelligt materiel.

Det kan eksempelvis være:

• Jagtbil/4x4
• ATV eller Gator
• Trailere
• Foderspreder
• Motorsav
• Buskrydder
• Håndværktøj
• Plastspande, baljer og øser
• Brændstof og olie
• Vedligeholdelse og reparationer
• Forsikringer

Jeg har fodret fasaner med bil, ATV, traktor og Gator. En Gator med førerhus er efter min erfaring særdeles velegnet til arbejdet.

En ATV er dejlig om sommeren, men når man skal ud på en længere foderrunde i blæst og øsende regn i november, forsvinder en stor del af fornøjelsen.

Hvis et konsortiemedlem stiller eget køretøj eller maskiner til rådighed, kan man selvfølgelig spare en betydelig udgift. Man bør dog på forhånd aftale, hvem der betaler brændstof, slid og eventuelle skader.

5. Vildtagre, remisser og terrænpleje

Hvis der udsættes fasaner, bør man samtidig overveje, hvilke vildtagre og andre biotopforbedringer der skal etableres på reviret.

Budgettet kan blandt andet indeholde:

• Leje af jord/afgrødetab
• Jordbearbejdning
• Frø
• Såning
• Gødning
• Sprøjtning
• Knusning
• Remissepleje
• Beskæring og udtynding
• Andre biotopforbedringer

Det er altid en fordel at få aftaler om vildtagre og terrænpleje skrevet ind i jagtlejekontrakten.

Hvis udlejeren fortsat driver landbruget og har de nødvendige maskiner, kan det være en fordel at aftale, at jordbearbejdning, såning og anden pleje udføres af udlejeren.

6. Udsætningsvolierer

En korrekt etableret engelsk voliere er efter min mening den bedste udsætningsplads for fasankyllinger.

Budgettet skal blandt andet indeholde:

• Stolper eller T-jern
• Hegn eller net
• El-tråd og isolatorer
• Spændingsgiver
• Vandingsanlæg eller vandbeholdere
• Foderbakker
• Hanebure
• Halvtage
• Strips
• Andre materialer

Laver man eksempelvis en engelsk voliere på 60 × 50 meter, giver det et areal på 3.000 m² og en omkreds på 220 meter.

Har man flere udsætningspladser, skal udgiften naturligvis beregnes for hver enkelt voliere.

7. Indkøb af fasankyllinger

De fleste jagtkonsortier køber deres fasankyllinger hos en opdrætter og får dem leveret til reviret, når de er omkring seks uger gamle.

Budgettet beregnes ganske enkelt som:

Antal fasankyllinger × pris pr. stk. = samlet indkøbspris.

Det er præcis på denne budgetpost, jeg ikke mener, man skal vælge den billigste løsning alene på grund af prisen.

Det afgørende er, at man køber sunde og raske fasankyllinger af en ordentlig kvalitet.

8. Foder til fasanerne

Foderbudgettet skal dække perioden fra den dag, fasankyllingerne udsættes og gennem hele jagtsæsonen samt eventuel vinter- og forårsfodring.

Mine egne erfaringer og budgetter fra andre jagtvæsener viser, at man kan kalkulere med omkring:

• 2,5 kg kraftfoder pr. udsat fasan i perioden efter udsætningen og frem til overgangen til korn.
• 5 kg majs/hvede pr. udsat fasan frem til jagtsæsonens afslutning.

Hvor meget der efterfølgende skal bruges til vinter- og forårsfodring, afhænger af, hvor mange fasaner der fortsat står på reviret.

Da priserne på kraftfoder, hvede og majs kan variere, bør det fremgå af budgettet, hvilke priser beregningen er baseret på.

Kråseflint skal også medregnes.

9. Ænder

Hvis der udsættes ænder, bør de have deres egen budgetgruppe.

Indkøb af ænder

Antal ænder × pris pr. stk. = samlet indkøbspris.

Foder til ænder

Hvis ænderne får kraftfoder i den første periode, kan man kalkulere med omkring:

• 2-3 kg kraftfoder pr. and
• 13 kg hvede pr. udsat and

Også her bør det fremgå, hvilke foderpriser budgettet er beregnet ud fra.

Kråseflint/grus skal medregnes.

10. Forplejning

Forplejning kan hurtigt udvikle sig til en større udgift og bør derfor have sin egen budgetpost.

Jagtdage

Budgettet kan blandt andet omfatte:

• Morgenmad
• Kaffe/the
• Velkomstdrink
• Frokost
• Øl og vand
• Kaffe/the og kage efter vildtparaden
• Forplejning til hjælpere
• Tallerkener, bestik, krus og glas

Arbejds- og hyggedage

Her medregnes mad og drikkevarer til konsortiets arbejdsdage og andre fælles arrangementer.

11. Råvildt og andet hjortevildt

Hvis konsortiet vælger at fodre råvildtet, kan det blive en betydelig udgift.

Budgettet kan blandt andet indeholde:

• Kraftfoder
• Majs/havre
• Roer
• Foderhuse
• Sliksten
• Hochsitze og hochstande
• Andre tiltag

Hvor stort foderforbruget bliver, afhænger naturligvis af reviret og størrelsen på bestanden.

12. Uforudsete udgifter

Denne post må ikke glemmes.

Selvom man mener, at alt er medregnet, opstår der næsten altid udgifter i løbet af året, som man ikke havde forudset.

Det kan være:

• Reparation af en traile
• Defekt maskine
• Nye dæk
• Ekstra materialer
• Reparation af volierer
• Uforudset terrænarbejde
• Andre uventede udgifter

Der bør derfor altid være en økonomisk buffer i budgettet.

BUDGETTETS RESULTAT

Når alle poster er indsat, kan budgettet samles i en enkel oversigt:

INDTÆGTER

UDGIFTER

RESULTAT

BUDGETRESULTAT = INDTÆGTER – UDGIFTER

Det er først, når denne beregning er lavet, at man reelt ved, hvor stort et indskud der skal opkræves hos hvert konsortiemedlem.

Hvor kan man spare?

Det første man leder efter i et budget, specielt når man selv er med til at dække omkostningerne, er selvfølgelig besparelser.

Udlejning af andejagt

Hvis man udlejer den første andejagt (på opfløj), kan man måske få en indtægt for denne på kr. 15.000. Lejer man en andejagt ud, er det en absolut betingelse, at ænderne er velflyvende, og at man selv driver jagten og får lettet ænderne godt og får apporteret alle ænder, som falder ned.

Pasning af jagten

Man kan eventuelt få en pensionist eller ét af konsortiemedlemmerne til at passe jagten i stedet for at betale en fodermester/skytte.

Det skal lige tilføjes, at hvis man ikke har en “professionel” til at passe jagten for konsortiet, så glem alt om at udleje ande- eller fasanjagter. Når jeg skriver “professionel”, mener jeg, at personen som varetager opgaven, skal være i besiddelse af de faglige kompetencer.

Jagtbil, maskiner og udstyr

Hvis et konsortiemedlem selv vil stille bil, ATV eller Gator til rådighed, når der skal fodres, og medlemmerne selv stiller motorsav, buskrydder og andre redskaber til rådighed, kan konsortiet spare indkøbet af disse maskiner.

Vildtagre og terrænpleje

Hvis man kan få forhandlet udlejers afgrødetab for de arealer, som inddrages til vildtagre, ind i jagtlejen, kan der ligge en betydelig besparelse.

Kan man samtidig få udlejeren til at stå for jordbearbejdning, såning og anden etablering, så konsortiet eksempelvis kun skal betale frøene, kan besparelsen blive endnu større.

Udsætningsvolierer

Hvis medlemmerne selv kan opsætte de engelske volierer og samtidig har mulighed for at købe stolper, hegn og øvrige materialer billigt, kan der også spares et betydeligt beløb.

Fasankyllinger

Her skal man efter min mening ikke spare.

Jeg har altid været mere eller mindre ligeglad med, hvad en seks ugers fasankylling koster i indkøb. Det afgørende er, at fasankyllingerne er sunde og raske – og at de stadig står på reviret den dag, man afholder fasanjagt.

Forplejning

Her kan der spares penge ved selv at stå for maden og indkøbene frem for at bestille al forplejning udefra.

Man skal dog samtidig huske, at jagtdagene og de fælles arbejdsdage også er sociale arrangementer. Det bliver lidt trist, hvis besparelserne betyder, at alle skal sidde med hver sin madpakke.

Råvildt

Hvis man undlader at fodre råvildtet, ligger der en betydelig potentiel besparelse på denne budgetpost.