Erfaringerne har lært mig, at det de fleste gange er et godt tegn, da vi blot har fået “samlet” for mange fasaner i såten.
Denne eksplosion af fasaner, som letter og gør himlen mørk inde over skyttekæden, er et naturligt “overtryk”, som vi grundet de mange fasaner i såten, ikke kunne undgå udløsningen af. Efterfølgende kan man blive overrasket over, hvor mange fasaner man fortsat kan lette i såten.
En større buket af fasaner kan også pludselig lette fra såten, uden man har lagt tryk på dem, det kan f.eks. skyldes hvis et stykke råvildt pisker gennem såten, hvilket man aldrig kan gardere sig imod.
Man kan komme i den situation, at fasanerne kontinuerligt letter i små buketter, f.eks. på frontsiden i en af siderne. Dette kan skyldes, at fasanerne er for hårdt presset bagfra, sammenholdt med at der ikke er flere steder de kan trykke sig (gemme sig) grundet manglende egnede opfløjszoner på fronten. Derfor begynder fasanerne at lette, og bliver ved med at lette.
For at stoppe dette, er det vigtigt at man omgående får taget presset af fasanerne på fronten, hvilket kun kan ske hvis klapperkæden omgående trækker sig lidt tilbage, evt. sætter sig på hug og forholder sig fuldstændig i ro. Samtidig skal stopklapperen, som i dette tilfælde står tættest på det sted fasanerne bliver ved med at lette fra, hurtigt løbe ind i flokken af fasaner - råbende og viftende med armene. Dette vil få fasanerne til at løbe bagud i såten, i stedet for at fortsætte med at lette. Herefter skal stopklapperen løbe ud af såten igen og stille sig på behørig afstand af såten og afvente.
Ovenstående manøvre skal selvfølgelig aftales og koordineres med skytten, som styrer dagens klapjagt, og det er et must, at der bliver skabt et “tomrum” bag fasanerne, før stopklapperen løber ind i såten, hvilket sker efter klapperkæden hurtigt har trukket sig lidt tilbage.
Det er ikke sikkert det lykkes helt efter hensigten de første par gange man forsøger denne manøvre - men øvelse gør mester.
