Fasanfoder

Fasan - Æglægning:
Bruges i opdrættet til avlsfuglene.
Æglægningsfoderet har et højt indhold af protein og aminosyrer samt de nødvendige vitaminer og mineraler. Foderet har en alsidig sammensætning af råvarer som har høj biologisk værdi. Opdrætteren skal vær opmærksom på, at hvis indholdet af råprotein er for højt i forhold til avlsfuglenes behov, kan blandingen med fordel fortyndes med majs eller hvede, i den seneste del af æglægningsperioden.
Det anbefales at avlsfuglene har adgang til østersskaller.
Pille struktur 3,5 mm.
Fasan - Superstart:
Bruges i opdrættet fra fasankyllingerne er 0-2 uger gamle.
Fasan Superstart har et højt indhold af protein og aminosyrer, som tilgodeser fasankyllingens behov for næringsstoffer i den første kritiske leveuge.
Startfoderet skal få fasankyllingen i gang med at æde, og i den forbindelse skal man være opmærksom på, at den nyudklækkede fasankylling kræver en meget fin foderstruktur, hvorfor man med fordel kan formale foderet yderligere i de første par levedøgn for at sikre foderoptagelsen.
Foderets fysiske struktur skal være en fingranuleret vare, med så lidt støv som muligt. Leveret pille struktur 2,5 mm (som bør formales).
Fasan - Startfoder:
Bruges i opdrættet fra kyllinger er 2-6 uger gamle. Startfoderet har de samme egenskaber som Fasan Superstart, hvorfor mange vælger at køre med dette foder fra fasankyllingerne er daggamle. Gør man dette, skal man som med Superstart foderet, formale og granulere foderet, så det tilpasses fasankyllingernes alder i de første par uger efter klækningen.
Foderets fysiske struktur er en pille på 2,5 mm, hvilket sikrer en så høj foderoptagelse som muligt.
Fasan - Voksefoder:
Bruges i opdrættet fra fasankyllingerne er ca. 6 uger gamle, og fortsættes så længe fasanerne vil æde kraftfoderet (til ca. 15 ugers alderen).
Voksefoder indeholder mindre protein end Startfoderet, grundet det faldende proteinbehov i fasankyllingens vækstperiode, og råvarevalget er afstemt i forhold til Startfoderet, for at sikre en glidende overgang fra Start- til Voksefoder.
Foderets fysiske struktur er en pille struktur på 3,5 mm.