Det er i.h.t. lovgivningen ikke er tilladt at skyde, fange eller fjerne fasankokke på reviret i sommermånederne, selvom man ser dem rende langs et levende hegn med en stribe af nyligt udsatte fasankyllinger i hælene. Det er muligt at man frygter at fasankokken stikker over til naboen med en del af de nyligt udsatte fasankyllinger, men sker det, er det bare ærgerligt. Årsagen til at man på nogle få revirer kan opleve dette, er en kombination af en generel uvidenhed om udsætning, fasankyllingers adfærd, manglende prægning på tamhøns samt en dårlig udsætningsplads.
Hvis de udsatte fasankyllinger var præget “korrekt” på tamhønsene og udsætningspladsen opfyldte de optimale fasanvenlige ønsker om størrelse, gode skjul, læ, solpletter og solspor, gode nattesæder, foder og vand m.m., ville man ikke komme i den nævnte situation.
De overlevende fasankokke har vist evnen til at kunne overleve og har undgået de gængse sygdomme, ligesom de formentlig også har overlevet forsøg på angreb fra rovvildt. Derudover har de overlevet de sidste års intensive jagter på reviret.
Husk på at disse kokke har haft alle muligheder for at forlade jagtreviret, men er blevet her, og det er jo det vi tilstræber at vores udsatte fasankyllinger også skal.
