Skip to main content

Forårsfedningen

Forårsfedningen hos fasanerne er desværre for mange et ukendt begreb, selvom alle er vidende om, at stort set alle dyr skal være i god kondition, hvis de skal sikre en arts videreførelse.

Hos råvildtet er det efterårsfedning, som sikrer at hundyret i månederne op til årsskiftet (hvor fostrene begynder at udvikle sig), oplagrer det nødvendige calcium mm. og opbygger fedtdepoter på kroppen, som skal bruges til at udvikle de nye fostre.

I princippet er det den samme proces, fasanhønerne skal igennem, blot er processen flyttet til efter årsskiftet, eller rettere sagt til forårsmånederne, hvor de befrugtede æg skal udvikles.

Et af de store foderproblemer vi har i dag er, at kvaliteten af det korn vi fodrer vores fasaner med (læs: hvede og majs), ikke indeholder lige så meget protein som tidligere (læs mere i kapitlet Fodring). Dette kan have stor indflydelse på fasanernes sundhedstilstand og specielt, hvis vi vil etablere en bæredygtig jagt, er det et must at fasaner skal være i god kondition, så de kan modstå en kold og måske snefyldt vinter.

Det er ikke nok at fasanerne er stærke nok til at overleve en hård vinter, da specielt fasanhønerne i månederne op til æglægningsperioden, skal have mulighed for at kunne indtage rigelige mængder af kvalitetsføde. Denne kvalitetsføde skal sikre, at de kan opbygge og lagre det nødvendige “overskud,” som er tvingende nødvendigt, hvis vi skal håbe på at flere fasaner i den danske fauna kan reproducere sig selv - bæredygtig jagt.

Fasanhønen skal, udover at være i god kondition, hvilket vil sige i optimal foderstand i perioden op til æglægningen, have mulighed for at kunne indtage tilstrækkelige mængder af kvalitetsfoder.

  • Fasanhønens kondition har stor indflydelse på æggenes kvalitet, da fasanhønen skal kunne levere tilstrækkeligt med calcium til dannelsen af skallen omkring æggene. Hvis fasanhønen ikke kan levere nok calcium til dannelsen af æggeskallen, bruges det calcium, som den har i sine knogler, hvilket medfører at knoglerne bliver skøre (porøse) og har lettere ved at brække.

  • Fasanhønens kondition har ikke alene stor indflydelse på æglægningsperioden, men har også stor indflydelse på selve udrugningen. Ifølge det britiske Game Conservancy (GC), er man kommet frem til at fasanhønen bruger op mod 80% af sine fedtreserver i de første tre uger af rugeperioden.

Det er ikke utænkeligt, at en fasans dårlige kondition kan bevirke at:

  • Befrugtningsprocenten af æggene bliver lille.
  • Antallet af lagte æg pr. høne reduceres.
  • Fasanhønen ikke har overskud til at etablere en ny rede og lægge nye æg, hvis den første rede/æg findes af prædatorer.
  • Fasanerne er mere modtagelige for indvoldsorme og sygdomme.
  • Fasanhønen ikke kan passe og pleje sine kyllinger optimalt.

Det er derfor vigtigt, at man fodrer frem til æglægningsperiodens begyndelse, hvilket er omkring den 1. april, og at man fortsætter fodringen i hele æglægningsperioden. Hvis vi skal sætte en start- og slutdato på den vigtige forårsfodring, skal man fortsætte med at fodre, selvom jagttiden på fasanerne ophører og fodre helt frem til den 1. maj.

Kort fortalt kan man sige, at man ikke skal forvente at de “vilde” fasaner kan bidrage til en populations-vækst på reviret, hvis man ophører med fodringen, når jagttiden stopper på dem. (læs mere i kapitlet Fodring).

Der vil helt sikkert sidde nogle jægere tilbage, som ryster på hovedet, mens de tænker, fasanerne kan da bare æde løs af de vintersædsmarker, som de i hele forårsfednings-perioden nemt kan komme til på markerne.

Til dette er der blot at sige, at “fedt” er et af nøgleordene ved forårsfedningen, og man har erfaret at vintersædsmarkerne udgør et meget dårligt spisekammer op til denne periode, da de nødvendige fedtdepoter ikke kan opbygges ved fødeindtag på vintersædsmarkerne. Det er derfor nødvendigt at tilbyde fasanerne alternativt foder i form af voksefoder eller æglægningsfoder, som netop indeholder det nødvendige fedt (stivelse) til opbygning af fedtdepoterne forud for æglægnings- og rugeperioden.