Skip to main content

Hovedet

Kraniet hos fugle består af tynde, lette knogler, som er vokset sammen til et let, tyndvægget hylster, som sammen med hjernen, øjnene og de øvrige strukturer i hovedet vejer meget lidt i forhold til vægten hos andre dyr. Således udgør hovedets vægt hos en hund ca. 10-15% af kropsvægten mens det hos f.eks. en kongeørn udgør under 1%. Kraniet dannes af i alt 5 knogler, og de fleste fugle har et hoved, hvor ikke bare underkæben kan bevæges (som hos pattedyr), men også overkæben. Den kan bevæges lidt i forhold til kraniet via nogle små led ved overgangen mellem kranie og overkæbe.
Hovedet på fugle er desuden kendetegnet ved deres kolossale store øjenhuler samt mangel på ydre ører.