Modsat alle andre dyr, som har hår eller skæl, er fugles hud dækket af fjer.
Ud over at muliggøre flyvning har fjerene en del andre funktioner. De isolerer mod varmetab, beskytter mod mekanisk overlast og indtrængen af vand til huden. Derudover har de en række adfærdsmæssige og sociale formål, idet de tjener som kamuflage og adskiller arter og køn under parringsspil. Det geniale ved fjer til disse formål er, at de sammenlignet med f.eks. hår er meget lette, slidstærke, elastiske og følelsesløse. Desuden er de uden blodkar, nemme at udskifte og gendanne samt lette at reparere, blot ved at “pudse” dem med næbet.
Fjer dannes i fjersækkende (follikler) som skiftevis er inaktive og aktive. Dette betyder, at der i perioder er processer i disse fjersække, som betyder, at de gamle fjer afstødes / fældes og erstattes af nye. Fældningen kan enten være gradvis, eller den kan være periodisk.
Gradvis fældning ses hos de fleste fugle som er afhængig af at kunne flygte fra en potentiel fare, idet fældningen aldrig resulterer i at fuglen er ude af stand til at flygte.
Voldsom periodisk fældning ses blandt andet hos andefugle, som i fældeperioden ikke er i stand til at flyve.
De fleste fugle fælder hele fjerdragten en gang i løbet af et år, men variationer med fældning 2 gange om året (andefugle), op til en gang hvert andet år ses.
Unge fugle klækkes fra ægget dækket af dun, som er en speciel type fjer, men allerede efter få dage begynder fældningen af disse dun, og efter 4-6 uger dækker anden generation af fjer fuglen.
Tredje generation af fjer begynder herefter at indfinde sig og efter 2-3 måneder har disse fjer overtaget.
Fjerde generation af fjer dannes når fuglen bliver kønsmoden.
Typisk bliver kønspræget mere og mere udtalt, hver gang fjerdragten skiftes.
I sin endelige udformning består en fjer, uanset type, af:
-
Fjerpose (som er den del af fjeren der sider nede i huden i fjersækken).
-
Skaftet. Herfra udgår til hver side en række stråler.
-
Stråler. Hver række har igen to rækker bistråler.
-
Bistråler. På disse bistråler kan der sidde kroge som “hæfter” rækkerne af bistråler sammen.
