Når man som nyt medlem indtræder i et jagtkonsortium, vil der blive taget godt imod en, hvilket er helt normal praksis. Man skal huske på, at et nyt medlems indskud til fælleskassen formentlig er en nødvendighed for at undgå en stigning i de etablerede konsortiemedlemmers årlige indskud.
Hvis man ikke har været medlem af et jagtkonsortium før, er der nogle ting man skal overveje, før man indtræder:
Har man råd til at være med..?
Det er ikke kun de penge, man skal betale for at være medlem, som skal tages ud af privatbudgettet. Hvis jagtkonsortiet ligger langt væk fra ens bopæl, skal der også være råd til brændstof, hver gang man skal til og fra jagtkonsortiets revir, ligesom man kan blive pålagt, at købe vildtet man skyder osv.
Har man den nødvendige tid..?
Man skal være indstillet på tiden der bruges i et konsortium, ikke kun drejer sig om at gå på jagt. Der er selvfølgelig alle jagtdagene, ligesom der vil være arbejdsdage i jagtkonsortiet. Derudover er det vigtigt, at man afsætter tid til det sociale samvær efter hver jagt. Det sociale samvær i et jagtkonsortium, er i bund og grund det, som binder konsortiets medlemmer sammen år efter år. Det dur derfor ikke, hvis man hverken har tid eller lyst til at blive efter at selve jagten er blæst af.
Det er ved det sociale samvær med de andre konsortiemedlemmer, at man lærer hinanden at kende. Det er derfor en god ide at afsætte rigelig med tid til det sociale, specielt i starten hvor man stadig er et nyt medlem. Dette skal ikke tolkes som om, at man aldrig kan forlade jagtselskabet umiddelbart efter en jagtdag er blæst af, selvfølgelig kan man det.
Jagtkonsortiets medlemmer
Hvis jeg skulle give dig en opskrift på det “perfekte” jagtkonsortium, ville førsteprioriteten ikke være et godt jagtterræn, en fantastisk bukkejagt, en god beliggenheden eller et godt andetræk. Nej førsteprioriteten ville være at få samlet nogle jægere i ens omgangskreds, som man trives med at være i selskab med, og hvor man i fællesskab kan dele interessen for jagt.
Hvis man vælger at indtræde i et eksisterende jagtkonsortium, bør man være ydmyg og bruge det meste af tiden på, at lytte til, hvad de andre konsortiemedlemmer har at fortælle. Man vil som udgangspunkt altid blive godt modtaget, da ens indskud til fælleskassen, forhindrer at de eksisterende konsortiemedlemmers årlige indskud stiger.
Man skulle gerne hen ad vejen blive en integreret del af fællesskabet, hvilket man kun bliver hvis man er åben overfor konsortiemedlemmernes forskelligheder, deres mere eller mindre udbredte særheder samt har en grundlæggende opfattelse af, at der skal være plads til alle.
Mennesker er meget forskellige, hvorfor det er helt naturligt, at man ikke synes lige godt om alle konsortiemedlemmerne. Nogle taler man rigtig godt med, andre taler man mindre med, men man kan holde ud at være i selskab med alle konsortiets medlemmer en hel dag ad gangen.
Hvis der er personer i konsortiet, som man simpelthen ikke kan holde ud at være i stue med, tja så er det ikke i det jagtkonsortium, man skal være medlem. Derfor er det en rigtig god ide, hvis man kan møde og tale med alle konsortiemedlemmerne, før man indtræder. Det kunne evt. være på en arbejdsdag, hvor man tilbyder sin “gratis” arbejdskraft, inden man betaler et års medlemskab til jagtkonsortiet.
Et jagtkonsortium, som hvert år søger nye medlemmer, er som regel et konsortium, hvor kemien mellem medlemmer ikke har fundet det rette leje. Som udgangspunkt kan man sige, alarmklokkerne bør ringe, såfremt man er vidende om, at et jagtkonsortium hvert år søger nye medlemmer.
Fordele ved at være medlem af et jagtkonsortium
Ved at være en del af et fællesskab, som har jagtretten på et jagtrevir, er den største fordel og glæde vel nok, det man kan kalde “rådighedsretten”.
Under bukkejagten eller på andre tider af året, har man ret til at færdes på jagtreviret, selvfølgelig i.h.t. jagtkonsortiets regelsæt.
Under bukkejagten har man mulighed for at opleve den intense jagt på råbukken, på et rimeligt stort revir, selvom reviret måske er opdelt i flere parceller, så flere kan være på bukkejagt samtidig.
Er der på reviret ét eller flere vandhuller uden udsætning, men hvor der fodres, har man sammen med sin jagthund måske mulighed for at tage på et morgen- eller aftentræk efter ænder.
Det er muligt man ikke ser eller skyder så mange ænder, men det gør ikke så meget, for man er nemlig på jagt, og på jagt kan alt ske.
Det er heller ikke sikkert, at man får ramt på en buk som senere opmåles til en ny Danmarksrekord, men pyt med det, for man er nemlig på bukkejagt, og på bukkejagt kan alt ske.
Man oplever fællesjagter med mange fasaner i luften, selvfølgelig afhængig af antallet af udsatte fasaner, men man oplever det at være på jagt, hvor der forhåbentlig skydes til velflyvende fasaner.
Man oplever naturen, som man måske ikke færdes i til daglig, og man får på hver jagtdag nye indtryk og dufte med hjem.
På jagtdagene opleves sjove episoder, hvor man skraldgriner. Man får pulsen op, når man driver fasaner frem til konsortiemedlemmerne i skyttekæden. Man oplever råvildtet rigtig tæt på, når det suser forbi en på få meters afstand.
Specielt ens jagthund oplever naturen på en helt anden måde, end når den går sin morgentur i det indre København, hvor den kun er interesseret i at tisse der, hvor hundredvis af andre hunde tidligere har markeret. Man oplever en indre tilfredshed og stolthed, når ens jagthund arbejder godt foran en, eller fint apporterer de fugle som falder til jorden, Det er også muligt, at man bliver enig med sig selv om, at man nok skal til at træne noget mere “lydighedstræning” med hunden.
Summa summarum man får for et rimeligt beløb muligheden for at komme på jagt og opleve naturen på en anden måde, end når man blot besøger skoven som skovgæst, og det er det hele værd.