Fasaner bliver kønsmodne i slutningen af deres første leveår.
Som hos mange andre fuglearter bliver fasanhønen kønsmoden tidligere end fasankokken.
Det er vanskeligt at sætte en helt præcis alder på kønsmodningen, men vi ved, at en fasankok kan parre sig i sit første leveår, ligesom fasanhønen kan lægge befrugtede æg i sit første leveår. Det betyder, at fasanerne må være kønsmodne, når de er omkring 10 måneder gamle.
Nærmere kommer vi det næppe, blandt andet fordi fasankokken er steril uden for ynglesæsonen.