Kraftfoder, kråseflint, kalkskaller

Avlsfugle bør altid fodres med den bedste kvalitet af kraftfoder, og da vi har med æglægningshøner at gøre, er det helt naturligt at fodre dem med en god kvalitet af specialfremstillet æglægningsfoder. Ca. 14 dage for avlshønerne begynder at lægge de første æg i slutningen af marts eller først i april, skal de fodres med æglægningsfoder. I starten må det gerne indeholde ekstra proteiner, og ellers indeholde den nødvendige dosering af calcium, mineraler m.m.
Da fasanerne ikke har tænder, er kråseflint en betingelse ved al fodring af fugle.
Det er også meget vigtigt, at vi i denne periode udlægger et koncentrat af calcium, i form af kalkskaller også kaldt østersskaller, som man også giver til tamhøns. Østersskaller kan også virke som kråsemateriale og kan med fordel blandes direkte i kraftfoderet i forholdet 1-2%.
Med en rendegraver plejer jeg at køre en stor frontskovl fyldt med skarpt grus ind i hver avlsvoliere, hvor det læsses af. Dette skal selvfølgelig gøres inden man samler alle voliererne.
Vitamintilskud via foderet bør derfor sprøjtes ud over foderet med en håndsprayflaske. Hvis doseringen hedder 10 ml. pr. 100 liter vand, skal man bruge 10 ml. pr. 50 kg. foder.
Alternativ fodersøgning
Fodringen behøver bestemt ikke kun at foregå via en foderautomat. En halmballe, hvor man har fjernet begge snore og spredt halmen, er et rigtig godt sted at sprede foderet ud over. Dette kræver nemlig at avlsfuglene skal søge efter føden i halmen, hvilket giver en rigtig god og naturlig beskæftigelse. Dette bør etableres flere steder i volieren (afhængig af antal avlsfugle). Jo mere berigelse og beskæftigelse man kan tilbyde sine avlsfugle, desto bedre trives de.
Tilskud af grovfoder
Giv gerne flere gange om dagen et tilskud af grovfoder, i form af æbler, salat, gulerødder, roer m.m., og fordel dette jævnt over hele volieren. Denne ekstra “fodring” om morgenen og evt. til middag er ikke for at give avlsfuglene en bedre føde, men udelukkende for at forlænge fødesøgningen og beskæftigelsen, så den minder så meget som muligt om avlsfuglenes dagligdag på den frie vildtbane. Vær opmærksom på at størstedelen af en fasans gøremål i dagligdagen - er fødesøgning.
Vitamintilskud
Hvis man har et ønske om at give sine avlsfugle et vitamintilskud, skal man kun gøre dette efter aftale med sin dyrlæge. Valg af vitaminer, hvornår og hvordan de gives til avlsfuglene, skal man altid koordinere med sin dyrlæge, da man ved forkert anvendelse kan risikere at forårsage mere skade end gavn.
Hvis avlsfuglene får vand via et vandingsanlæg, anbefales det at give et evt. vitamintilskud gennem foderet, da et koncentrat af vitamin i et vandingsanlæg - i værste fald - kan resultere i en udvikling af skadelige bakterier.