Skip to main content

Læ, sol og ro

Uden læ, sol, ro og foder kan man ikke holde fuglene på udsætningspladsen eller i såten

Lige så sikkert det er at fasanerne vil forlade den engelske voliere, hvis solens stråler ikke kan komme ned til fasanerne, lige så sikkert er det at fasanerne vil forlade en forblæst engelsk voliere, hvis der ikke flere steder på pladsen er læ ved jorden. Årsagen er den simple at fasanerne altid vil søge solens stråler og ikke tåler træk. En måde at teste om der er træk på udsætningspladsen, kan gøres ved at lægge sig ned på jorden inde i den engelske voliere. Kan du føle at det trækker, kan du være sikker på at det kan fasanerne også.

For at forhindre et bundtræk på udsætningspladsen, er tætte buske (fodpose) som når helt med til jorden noget af det bedste til at danne læ. Er det muligt at fælde eller lægge nogle grantræer i den engelske voliere, er dette en nødløsning som kan bruges et par år indtil en evt. plantning af nye buske kan overtage.

Buske som giver læ for vildtet omhandler som regel buske med en god struktur i den nederste meter. Har man i udsætningen buske som kan tåle en nedskæring, hvorefter de vil begynde at skyde fra det nedskårne stød, er det bare med at få dem skåret ned, da en beskæring er med til at vedligeholde og forbedre buskens dækningseffekt.

Det bedste er at tænke langsigtet, dette kan f.eks. gøres ved at man i nogle år sår en vildtager (som er tæt i bunden) rundt om den engelske voliere. Denne vildtager giver læ til fuglene, mens en langsigtet planlægning med en randbeplantning af lave buske som rød snebær eller andet vokser til. Rød snebær er noget af det bedste, men desværre er den ikke særlig hurtigt voksende. Ved al plantning tilrådes at søge hjælp hos fagfolk som ved noget om emnet.

Sol

Ingen sol ingen fasaner, så simpelt er det. Fasanerne elsker solen og deres adfærd afspejler med at tydelighed at de bliver tiltrukket af solen, hvilket man bliver overbevidst om, når de begynder at rende. Find ud af hvor øst og vest er i forhold til den engelske voliere, da fuglene vil søge solen som det første om morgenen. Dvs. der hvor solen rammer jorden mod vest, eller hvor de kan se solen i øst. Vær meget opmærksom på at der kan komme sol helt ned på jorden i den engelske voliere i alle dagtimerne.

For de vilde fasaner på terrænet (altså fasaner som er udklækket i naturen) er regn og lave temperaturer, den største trussel mod overlevelsesgraden. En sommer med megen sol, høje temperaturer og et minimum af regn, vil altid have en positiv indvirkning på overlevelsesgraden.

Ro

I og omkring en engelsk voliere skal der være absolut ro hele døgnet, kun afbrudt af de daglige fodringer og de nødvendige tilsyn. For meget uro i og omkring den engelske voliere i dagtimerne, i form af nysgerrige mennesker, mountainbikes, løse hunde, o.lign. stresser fuglene, hvilket har en negativ effekt på deres sundhedstilstand og lysten til at blive på reviret. Om natten er det primært angreb fra prædatorer som ræv, skovmår, ilder, ugle m.m., som stresser fuglene. Hvis fuglene bliver stressede, forlader de volieren. Hvis man har muligheden, bør man altid placere sin engelske voliere tilbagetrukket fra de almindelige anlagte veje i skoven, og benytte alle de