- Behandling af akut sygdom
Denne form for medicinering bruges, når der pludselig opstår symptomer på specifikke sygdomme i opdrættet, eller hvis dødeligheden som følge af infektion med en kendt mikroorganisme pludselig stiger.
Ved de fleste typer af sygdomme er det meget vigtigt, at behandling iværksættes hurtigst muligt efter at sygdomsudbruddet er erkendt. Sker dette ikke, kan dødeligheden stige til katastrofale højder. Brug af medicin skal altid ske i samråd med dyrlægen, men da medicinering alligevel kun er en del af løsningen ved langt de fleste sygdomme, skal opdrætteren bruge sin faglige viden og optimere på alle mulige mere eller mindre belastende faktorer. Kun ved at erkende svaghederne eller svigtene i opdrætssystemet og straks handle, kan man forvente maksimal gavn af det hjælpemiddel, der hedder medicin.
Samtidig med at behandling indledes, udtages gødningsprøver eller døde dyr indsamles til indsendelse til et laboratorium. Disse prøver eller dyr nedfryses eller opbevares i køleskab, indtil indsendelsen sker. Laboratoriet opnår de sikreste resultater fra dyr, der ikke er medicineret, og som hurtigst muligt er nedkølet, efter de er døde. Specielt om sommeren vil varmen resultere i en hurtig indsættelse af forrådnelse hos det døde dyr, og dermed umuliggøres sikker diagnostik. Aftager problemet hurtigt, efter en behandling er startet, kan de nedkølede dyr eller prøver destrueres, eller de kan, såfremt problemet ikke hurtigt forbedres, indsendes til laboratoriet.
-
Forebyggelse af sygdom
En præventiv medicinering eller en profylakse (Profylakse er græsk og betyder: at beskytte imod) er i Danmark kun tilladt, når det drejer sig om forebyggende brug af bestemte midler mod coccidiose og i tilfælde, hvor behandlingen er rettet mod tidligere diagnosticerede sygdomme, hvor dyrlægen med udgangspunkt i faglig viden, kan forudse, at den samme sygdom vil ramme andre dyr af samme alder på et senere tidspunkt.
Forebyggende behandling i opdrættet kræver derfor, at der er indsendt dyr til obduktion, og at der foreligger en laboratorieundersøgelse, eller at en dyrlæge personligt har diagnosticeret en specifik sygdom ud fra klinisk undersøgelse af levende fugle, eventuelt efterfulgt af undersøgelser og obduktioner af døde dyr.
-
Medicinering med det formål at forbedre tilvækst, foderudnyttelse eller æglægning
Denne form for medicinering er ikke aktuel i vildtopdræt.
Daglig omgang med/håndtering af medicin
Det er vigtigt at understrege, at de typer af medicin, som bruges i vildtfugleopdræt, tilhører en gruppe af meget potent gruppe af kemikalier. De er ikke kun gode hjælpemidler i opdrættet, de er også meget farlige stoffer at omgås, såfremt dette ikke sker med stor omtanke.
Der er en evig risiko for udvikling af resistente bakterier hos de dyr, der skal behandles. Men denne risiko er sandelig også til stede hos de personer, der skal opbevare, håndtere og indgive medicinen. Sker håndteringen ikke yderst forsigtigt, efter de angivne anvisninger og med brug af de korrekte værnemidler, er der risiko for at brugeren i sin egen krop, udvikler resistente bakterier, hvilket i værste fald kan være livsfarligt for personen.
Det er derfor vigtigt, at brugeren dels er klar over denne fare, og altid tager de forholdsregler, der foreskrives ved enhver håndtering af medicin. Desuden vil enhver omgang med medicin betyde en fare for udvikling af allergiske reaktioner. Ikke få dyrlæger og landmænd har igennem tiden måttet opgive deres hverv på grund af allergi. Dette skulle nødigt ske hos skytter eller andre, som beskæftiger sig med vildtopdræt.
For at undgå uheldige følger af brugen af den medicin, som jo helst skulle være et godt hjælpemiddel, kan der opstilles en række simple punkter, som til enhver tid skal overholdes i forbindelse med omgang og håndtering af medicin:
- Brug kun medicin ordineret af en dyrlæge.
- Følg altid den angivne dosering. Læs altid den indlagte brugsvejledning / produktinformation.
- Giv kun medicin i den angivne periode.
- Bland aldrig forskelligt medicin uden at dette er ordineret.
- Ved håndtering af medicin skal der altid anvendes handsker og åndedrætsværn.
- Efter endt brug skal hænderne vaskes med vand og sæbe.
- Redskaber brugt til medicin må ikke bruges til andre formål og skal rengøres efter brug. Brug gerne engangsudstyr.
- Såfremt der bruges vandmedicinering, bør vandsystemer gennemskylles efter ophør af medicin tildeling. Sker dette ikke, vil der være fare for restdoser i systemet, hvilket igen vil betyde en øget risiko for bakteriel resistensudvikling i fuglene.
- Medicin skal altid opbevares i et rent og aflåst rum, som er utilgængeligt for uvedkommende personer og dyr.
- Medicin må aldrig opbevares i nærheden af fødemidler (hverken til dyr eller mennesker).
- Rester af medicin skal efter behandlingsperioden bortskaffes på betryggende måde. Spørg apoteket eller din dyrlæge.
Vigtig lovgivning – 5 dages reglen
Lovgivningen på medicinområdet præciserer, at en dyrlæge, såfremt der ikke er indgået en såkaldt sundhedsaftale, kun må udlevere eller receptordinere medicin til 5 dages forbrug. Efter de 5 dage kræver en ny udlevering eller ordination et nyt besøg af dyrlægen. Medicin, som ikke er opbrugt efter de 5 dage, skal derefter kasseres. På nuværende tidspunkt kan der ikke indgås sundhedsaftaler på fuglevildtsopdræts- området, så der kan aldrig befinde sig lovlig medicin i et opdræt ud over 5 dage efter ordination.
Slagtefrister efter brug af medicin
En vigtig faktor, som altid skal overvejes ved enhver medicinering er, at der på alle typer af lægemidler er fastsat en såkaldt slagtefrist. For enhver medicintype gælder altså individuelle regler om, hvor lang tid der skal gå, før et dyr må slagtes/konsumeres, efter at dyret har optaget medicin. Disse tidsfrister er af meget forskellig tidslængde og varierer typisk mellem 2 og 30 døgn.
I forbindelse med at dyrlægen udleverer eller receptordinerer enhver form for receptpligtig medicin, skal han/hun udlevere en skriftlig instruks om denne slagtefrist. Dette gælder også for midler, som bruges til ormekur. Det er vigtigt at der ved enhver brug af medicin udfærdiges de rigtige attester. Disse skal gemmes i 5 år af både dyrlæge og opdrætter.
Behandlingsstrategi
Ved medicinering af dyr i et vildtfugleopdræt er der i praksis tale om, at man medicinerer en større eller mindre del af den samlede flok. Denne form for medicinering kaldes flokmedicinering. Behandling af enkelte dyr kommer kun meget sjældent på tale. Ved flokmedicinering er der i Danmark indtil videre kun to metoder, der er anvendelige. Medicin kan tildeles dyrene enten via opblanding i foder eller i vand.
Vandmedicinering
Vandmedicinering er den hyppigst brugte metode til behandling af store flokke af fuglevildt. Dette skyldes, at det er en både praktisk, og samtidig effektiv måde at behandle en flok på. Vandmedicinering har endvidere den store fordel, at udstyret som skal bruges er enkelt og billigt.
Syge dyr holder op med at æde, længe før de holder op med at drikke, hvilket giver større sikkerhed for, at de syge dyr bliver medicineret via vandmedicinering frem for ved fodermedicinering.
Husk at syge dyr ofte har svært ved at bevæge sig ret langt for at drikke. Det er derfor altid en god ide at øge antallet af vandtrug, når der er sygdom i et hold fugle (en syg, tørstende fugl er en død fugl).
Selve medicineringen af fuglene kan ske ved opblanding direkte i drikketrugene, via vandtønde, som er tilsluttet “vanderne” eller via en medicinblander, som tilsluttes vandsystemet. Fordelen ved sådanne medicinblandere er, at de gør det meget let at starte eller afslutte en medicinering af dyrene.
En ulempe ved vandmedicinering, som ofte overses, men som alligevel bør tages meget alvorlig, er risikoen for, at der i vandsystemet kan befinde sig små mængder at medicin, som ved stadig opblanding med frisk vand, giver mindre og mindre koncentration af lægemidlet i det vand, som fuglene optager. Denne faldende koncentration udgør en fare, idet den må antages at øge risikoen for udvikling af resistente bakterier hos fuglene.
Såfremt medicinering foretages via vand fra vandtønder eller i vandtrug, er det vigtigt at disse tømmes helt, når medicineringen ønskes afbrudt. Der må ikke blot fyldes rent vand i det medicinblandede vand ved ophør af medicintildeling.
En vurdering af følgende foretages før enhver dosering af medicin til vandmedicinering:
Fuglenes vægt
Det er ofte svært at vurdere en floks rigtige vægt. Vej eventuelt et antal fugle og gang op til det antal, der er i flokken.
Klima
Vær opmærksom på at meget varmt vejr øger fuglenes drikkelyst.
Koldt vejr eller meget høj luftfugtighed kan nedsætte drikkelysten.
Da dosis af medicin angives korrekt i mg/kg fugl, skal koncentrationen af medicin i drikkevandet, enten sænkes eller øges for at kompensere for den ændrede drikkelyst (som omtalt ovenfor).
Lys
Fugle drikker mest, når det er lyst. Opdrættes der i mørke lokaler, skal man være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at øge koncentrationen af medicin i drikkevandet. Hvis antal lystimer holdes for lavt, nedsættes foderoptagelsen.
Drikkevandstemperatur
Fugle foretrækker koldt vand.
Smag
Mange typer af medicin smager ikke godt. Det kan derfor være nødvendigt at bruge en høj startkoncentration for at sikre en tilstrækkelig optagelse af medicin, da vandforbruget i starten falder.
Medicinblandinger
Pas på med at blande forskellige typer af medicin i samme vand. Flere lægemidler mister effekten, hvis de blandes med andre. Vær desuden opmærksom på, at mange blandinger ved henstand synker til bunds i vandet. Dette kan enten medføre, at fuglene ingen medicin får, eller at der overdoseres alt efter, hvor udtaget fra opblandingen sker.
Hygiejne
Det er meget vigtigt, at vandtønder, vandslanger, vandere, drikkenipler, trug og andre redskaber til stadighed holdes fuldstændig rene. Alle redskaber o.lign. skal løbende rengøres og desinficeres, så smittepresset hele tiden holdes på et minimum (dette gælder også for redskaber, som bruges efter udsætning af fuglene). Man skal endvidere være opmærksom på, at nogle medicintyper meget let giver slimede belægninger (biofilm) i det brugte udstyr. Disse belægninger, som også kan opstå uden at der er brugt medicin, kan være arnested for bakterier. Disse problemer opstår hyppigst i varme perioder, og det kan derfor være nødvendigt at gennemskylle rør o.lign. med en desinficerende opløsning.
Medicin
Ikke alle typer af medicin er vandopløselige. Vandmedicinering kan derfor ikke altid bruges. Bruges medicinblandere til montering direkte på vandledningen, kan der desuden være problemer med at opnå tilstrækkelig koncentration i stamopløsningen, uden at der sker en udkrystallisering i vandrør m.m.
Sygdommens art
Opdrættere vil ofte opleve, at der ved samme lægemiddeltype brugt på forskellige tidspunkter og til forskellige sygdomme, kan være angivet forskellig dosering på pakningen. Dette er dels et udtryk for hensyntagen til ovenstående faktorer, men oftest et udtryk for, at der ved forskellige sygdomme bruges forskellig dosering.
En del lægemidler optages f.eks. dårligt fra tarmsystemet, og forudsættes de at skulle virke i luftsækkene, kan doseringen være anderledes, end hvis de skal virke i tarmen. Desuden vil nogle sygdomme (f. eks tarmbetændelser) resultere i en øget drikkelyst. For at undgå at fuglene overdoseres med medicin, kan det være nødvendigt at nedsætte koncentrationen af medicinen i vandet.
Fodermedicinering
Det er fra flere foderleverandørers side en fast rutine at blande midler mod coccidier i deres standardfoder til fasaner. Desuden bruges fodermedicinering ofte ved brug af ormemidler samt enkelte typer af antibiotika. I tilfælde hvor man vælger at bruge fodermedicinering (f.eks. hvis fugle har adgang til vandhuller eller lign), kan man vælge selv at blande medicin og foder. En fordel ved metoden er imidlertid, set i forhold til vandmedicinering, at man som regel meget nøjagtigt kender flokkens præcise forbrug. Dette muliggør en mere præcis dosering af medicinen (og dermed mindre risiko for underforsyning eller forgiftning). En ulempe ved fodermedicinering er, som det er nævnt under vandmedicinering, at syge dyr ofte holder op med at æde længe før, de holder op med at drikke.
Er det nødvendigt at bruge medicintyper (efter f.eks. resistensbestemmelser), er det muligt at klare dette på to måder.
-
Tilsætning af bindemiddel.
Det kan, ved at iblande foderet lidt madolie, ofte lade sig gøre at binde lægemidlet til overfladen af foderet, så fuglene optager medicinen, når de æder.
-
Iblanding af opløst lægemiddel.
Vandopløselige medicintyper kan, efter at den mængde medicin der ønskes tildelt er udregnet præcist, opløses i vand og derefter opblandes i en mængde foder, som passer til et døgns forbrug.
Det må kraftigt understreges, at disse måder at opblande lægemidler i foderet på, ikke bør anvendes, undtagen i de tilfælde hvor andre mere sikre metoder er udelukket. Bruges disse tildelingsmåder alligevel, er det overordentligt vigtigt, at der altid bruges handsker og åndedrætsværn ved opblanding.
Faktorer der påvirker foderindtagelsen og dermed evt. medicineringen kan være:
Fuglens ædelyst
Som nævnt holder syge fugle hurtigt op med at æde. Der er desuden blandt raske fugle stor forskel i ædelysten.
Foderets smag
Dette er egentlig et område, hvor der ikke er nogen vejledende normer. Man er her ofte overladt til den enkelte foderstofleverandørs forgodtbefindende.
Opblanding
Det er vigtigt at sikre en ensartet opblanding af medicin i foderet, selv om det kan være vanskeligt. Lykkedes dette ikke, indebærer det en fare for både over- eller underdosering i samme flok, idet nogle fugle vil få meget medicin, mens andre fugle vil æde foder uden medicin. En effektiv opblanding kan opnås på flere måder. Den medicin der skal anvendes kan evt. først afmåles (ofte kun få gram), hvorefter det med hånden opblandes i en tilpas mængde foder (1 - 2 kg.). Fra denne “premix” tages derefter medicinopblandet foder som videre blandes i foderet, som udfodres (se også ovenfor). En sikker opblanding kan også opnås ved brug af en betonblandemaskine.
Klima
Temperaturer over 28 C reducerer foderindtagelsen hos både raske og syge dyr. Kulde resulterer i øget foderoptagelse.
Vand
Det er vigtigt, at der til stadighed er adgang til rigelige mængder af rent frisk drikkevand. Mange sygdomme (specielt tarmsygdomme) øger drikkelysten, og såfremt der ikke er rigeligt med vand af en tilstrækkelig god kvalitet, nedsættes foderoptagelsen automatisk.
Kråsemateriale
Mangel på egnet kråsemateriale er et ganske almindeligt problem. Selv om de fleste opdrættere er klar over at fuglenes tarmsystem er afhængig af sådant materiale, undervurderes kravet om tilskud alligevel ofte. Der må tilbydes knust flint, strandskaller eller lignende, allerede fra kyllingerne er få dage gamle, og selv i hønevolierer ses problemet ikke sjældent. Selvom der tilføres groft grus, er dette sjældent tilstrækkeligt. Også her må tilføres mere egnet materiale.
Flokdynamik
Det er meget vigtigt at fuglene holdes under voliereforhold, som tillader at der er “ro” i flokken. Den stress der opstår i flokken, hvis der ikke er skjul, tilstrækkeligt med æde- og foderpladser, gode siddepinde, gode redekasser osv. vil betyde, at fuglene har sværere ved at kunne drikke i fred og ro, hvilket øger risikoen for at de æder og drikker for lidt.