Den rutinerede apportørs melding om de skudte fasaner er derfor ekstrem vigtig og sikrer, at man ikke bruger unødig tid på at lede efter fasaner, som ikke kan findes.
Der er selvfølgelig også de jagtgæster, som konsekvent undermelder, hvilket kan være “farligt” for økonomien. Igen er den dygtige og rutinerede apportør vigtig, da han/hun selvfølgelig vil lede efter alle de fasaner, som han/hun har set jagtgæsten skyde i såten.
Der findes også dem jeg kalder de “smarte” jægere, som altid tydeligt kan huske om de skød nul eller højest én eller to. Den gode hukommelse svigter dem som regel altid, når de i en såt har stået (godt skydende - som de som regel er) og hevet den ene fugl efter den anden ned fra himlen. De har pludselig svært ved at huske antallet og melder som regel betydeligt færre skudte fasaner, end hvad tilfældet er.
Hvorfor disse “smarte” jægeres hukommelse er så svingende, ved alle som har gået en del på fasan- og klapjagt. Hvis man melder til jagtlederen at man har skudt rigtig mange fasaner i såten, er det så godt som 100% sikkert, at man ikke tildeles flere gode poster resten af dagen, da man som jagtleder altid vil bestræbe sig på at dele sol og vind lige.
Jeg er udmærket godt klar over, at de godt skydende jagtgæster piller mange flere fugle ned fra himlen, med det samme antal skud, som den “svagt” skydende. Men alligevel bruger man som regel antallet af skudte fasaner, som jagtgæsterne melder tilbage til jagtlederen med, når man senere på dagen skal fordele posterne ved de resterende såter. Hvis man skal tilgodese den gode og den lidt dårligere skydende jagtgæst, skal man ikke gøre tingene op i, hvor mange fasaner som er skudt, men mere i, hvor mange skudchancer (antal skud) man har haft.
I forbindelse med et par jægeres “svigtende” hukommelse, kan jeg tydeligt huske en fasanjagt, som jeg afviklede for mange år siden. Der blev her i én (1) såt skudt langt over 400 fasaner - helt præcis 450 stk. Specielt to poster i denne såt, vidste jeg ville være ekstrem gode, selvom disse to poster faktisk var bagposter for post 6 og 7 på fronten. På post 6 og 7, blev der afsat nogle jagtgæster, som mildt sagt ikke var særlig godt skydende, men de fik i det mindste chancen for at få affyret en masse skud til en masse fasaner, som væltede ind over dem i en passende højde.
Fra kanten af såten, hvor jeg stod og styrede klapperkæden/drevet og stopklapperne, kunne jeg tydeligt se, at størstedelen af de fasaner, som blev pillet ned fra himlen, ikke tog nogen skade, når de fløj over post 6 og 7 på fronten, hvorimod de pakkede sammen, når de var over de to bagposter, som skulle mandsopdække de “svagt” skydende jagtgæster på fronten.
Såten blev blæst af, og mens apportørerne fortsatte det intensive apporteringsarbejde, var jeg spændt på at høre, hvad de to jægere som stod på bagpost ville melde. Det hører lige med til historien, at de to jægere, som stod på bagpost, var meget rutinerede og havde skudt tusindvis af fasaner på alverdens klapjagter.
Jeg kendte dem som virkelig dygtige og rare jægere, der altid var morsomme og behagelige at være i selskab med. Mine erfaringer med deres meldinger efter en såt, var altid troværdige, og udover hvor mange skud de havde afgivet i en såt, havde de altid styr på, hvor mange dødskudte fasaner de havde leveret samt de få snerter/anskydninger de havde samt i hvilken retning de var fløjet.
Da de to jægere endelig kom frem til fronten, havde jeg ved selvsyn konstateret at de begge havde skudt afsindig mange fasaner i denne såt, og deres smørrede smil afslørede også en del. Da jeg kom over til dem, spurgte jeg tilfældigt om der kom nogle fasaner til dem, og med et smil på læben sagde den ene, “tja, det blev da til et par stykker...”.
Jeg lod som ingenting og var spændt på, hvad de senere ville melde. Da de skulle afgive melding til jagtlederen, kunne de af ukendte årsager ikke rigtig huske, hvor mange fasaner de havde skudt, men efter lidt betænkningstid, og lidt væven frem og tilbage, mente de trods alt, at de formentlig havde skudt omkring 25 til 30 fasaner hver.
Da alle jagtgæsterne havde meldt, hvad de havde skudt i denne ene såt, fik jeg en melding om, at jagtgæsterne tilsammen havde meldt 324 fasaner - et udmærket resultat for afskydningen af fasaner i én såt. Men der var noget galt med tallene, da vi opgjorde, hvor mange fasaner apportørerne havde opsamlet.
Der blev nemlig opsamlet 450 fasaner, hvilket ikke stemte overens med de meldte 324 fasaner. Der var opsamlet 126 fasaner mere, end jagtgæsterne tilsammen havde meldt skudt...!
Muligheden for at andre jagtgæster i denne såt har undermeldt er selvfølgelig til stede, men der hersker hos mig ingen tvivl om, at mindst 100 stk. af de undermeldte fasaner, stammer fra de to godt skydende jagtgæster, som stod på bagpost bagved post 6 og 7.
Det hedder sig i jagtkredse (blandt venner), at man altid skal undermelde, hvis man får skudt mange fasaner i en såt, da man ellers risikere ikke at få en “god” post resten af dagen.