Musvåge

Musvågen ses overalt i landet på nær i større byer og områder uden skov. Musvågen er den mest udbredte rovfugl i Danmark, og er derfor også den rovfugl, man ser mest i skoven og derved også i forbindelse med fasanudsætninger. Dette er årsagen til at den af mange opfattes som en kæmpe trussel mod de udsatte fasankyllinger på vores udsætningspladser, hvilket den bestemt ikke er.
Risiko:
I forbindelse med vores engelske voliere/udsætningspladser, kan musvågen godt finde på at slå fasankyllinger, men bestemt ikke i det antal, man igennem mange år har troet. Selvom musvågen ikke er en hurtig fugl, kan den nemt slå syge, dårlige eller uopmærksomme fasankyllinger, ligesom den kan slå dem langs med volierehegnet.
Musvågen er som regel ikke det store problem ved udsætningen, men hvis udsætningspladsen ikke har det nødvendige dække og skjul til fasankyllingerne, kan den godt slå en del fasankyllinger, specielt hvis de er svækket grundet sygdom eller andet.
Jeg hører ofte musvågen omtalt som den store “dræbermaskine” på en udsætningsplads, hvilket på ingen måde er korrekt, da den ikke er speciel hurtig og derfor har svært ved at slå en sund og agtpågivende fasankylling. Har man svage eller ligefrem syge fasankyllinger gående på udsætningspladsen, er det dem, musvågen slår - og det sker der ikke så meget ved, da disse fugle alligevel ikke ville overleve.
Jeg har gang på gang observeret at fasankyllingerne ikke udviser samme prædatorfrygt overfor en musvåge som har slået en fasankylling på udsætningspladsen, som hvis det havde været høg.
Husk på at vores udsætningspladser af rovvildtet opfattes som et oplagt “spisekammer”, og derfor kan man ikke fortænke svage musvåger, eller musvåger som har specialiseret sig i at slå fasaner i udsætningen, i at forsyne sig herfra.
Drabet og fødeindtag:
Musvågen sætter sine fanger i byttet og punkterer lunger m.m., og klemmer derved livet ud af byttet, hvorefter den går i gang med at æde brystkødet på fasanen.
Det er nemt at se, når en musvåge har ædt en fasan, da den har pillet alt kødet fra skroget, vinger m.m. og derved ikke lader noget gå til spilde udover hovedet, kråsen, tarmene, vinger, fødder og fjer samt skelettet.
Når man finder rester af skelettet fra en fasankylling i eller ved udsætningen, han man meget ofte tendens til at skyde skylden på musvågen. Dette er langtfra altid korrekt, da det sagtens kan være andre rovfugle, som i første omgang har slået fuglen og efterfølgende er blevet forstyrret i deres forehavende, hvorefter musvågen blot har ædt op.
Bekæmpelse:
Da alle rovfugle i Danmark er fredet, er der ikke nogen jagtlig mulighed for en regulering. Brug derfor så mange af de gængse afværgeredskaber mod rovfugleangreb som muligt.