Fasanens føde er årstidsbestemt, og de steder hvor vi udsætter fasaner, æder de selvfølgelig det majs eller den hvede, som vi fodrer dem med.
Man kan ikke sige at en fasan er kræsen, da den udover frø, frugter, korn, bog, blade og grønne plantedele også æder biller, græshopper, orme og snegle. Fasanen kan også finde på at spise firben, padder og småfugle. Nogen påstår, at fasaner kan finde på at æde hugorme- og snogeyngel (hvilket skulle være alm. kendt i udlandet).
Fasanens vinterføde består primært af plantefrø samt frø fra vilde planter og korn.
Som nævnt er fasanen meget alsidig i sit fødevalg, hvilket man blev overbevist om, da man ved en undersøgelse af flere fasaners fordøjelseskanaler, fandt ikke mindre end 106 forskellige plantedele.
For nyudklækkede fasankyllinger i naturen er insekter, som det er nævnt flere steder i bogen, en vigtigt fødekilde, da de indeholder livsnødvendige proteiner. Alene i den første uge af kyllingens levetid udgør de 90% af føden, og set over de første 5 uger udgør insekterne 50% af føden.
Det er i denne sammenhæng vigtigt, at man i sin planlægning af vildtagre på reviret sørger for, at der etableres insektvolde eller vildtagre, som tiltrækker insekter. Før i tiden var der masser af insekter i landbrugets afgrøder, men de er for mange år siden blevet sprøjtet væk.
Insekter på reviret er et must, hvis vi i femtiden skal gøre os noget håb om at nærme os det, vi kalder en bæredygtig jagt.
