PMV-1 infektioner kan også give sygdomsudbrud hos vilde fugle. Her benævnes infektionen bare Paramyxovirus infektion.
Der er ikke konstateret Newcastle disease i Danmark siden oktober 2005, men Danmark har tidligere, i 2002, oplevet et større udbrud af Newcastle disease, hvor 135 fjerkræbesætninger blev konstateret smittet. Derudover har der i nyere tid været udbrud i 1995, 1996 og 1998.
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling af ramte besætninger.
Hvis der opstår en mistanke om Newcastle disease, som ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til nærmere undersøgelse på et anerkendt laboratorium.
Fødevarestyrelsen vil derefter forsøge smitteopsporing til andre besætninger, som har haft muligt smittesamkvem med den smittede besætningen inden for de sidste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentligt tilsyn.
Ved positive diagnose skal den smittede besætning, samt dyr i kontaktbesætninger, aflives. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Der oprettes derefter 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger (se Fødevarestyrelsens hjemmeside).
I tilfælde af positive fund i CHR registrerede besætninger vil Danmark blive ramt af, at en række lande vil indføre importforbud mod danske fjerkræprodukter.
Ved fund af vilde fugle, herunder udsatte fasaner, som er smittet med APMV-1, har Fødevarestyrelsen ikke helt de sammen muligheder for at indføre sanktioner og smittebekæmpelsestiltag som, hvis fuglene er under et CHR nummer, da de jo i princippet ikke længere har en ejer, men betragtes som “naturens”.
Udbrud hos udsatte fasaner er rent faktisk set en del gange de sidste 15-20 år. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt at lokale jægere, større jagtkonsortier og eventuelle jagtvæsner, tænker sig endog meget grundigt om ved omgang med smittede fugle og forstår, at bare et kort ophold i området med smittede fugle, kan indebære en risiko for at flytte smitten ind til tamhøns, og i yderste konsekvens koste Danmark flere milliarder kroner som følge af tabt eksport.
Skulle det ske, at fasaner eller andre vildtfugle i dit nærområde bliver fundet positive for AMPV-1 (“Newcastle disease”), kan der søges råd hos de lokale dyrlæger, fødevarestyrelsen eller Danmarks Jægerforbund.
Jægere holdes ikke ansvarlige for at udbruddet opstår, men kan i høj grad holdes ansvarlige, hvis uhensigtsmæssig adfærd spreder smitten til tamfjerkræ.
Der kendes over 200 arter af fugle, som kan rammes af disse vira, men ænder, gæs og duer er relativt upåvirkelige af sygdommen, mens de fleste typer af hønsefugle er meget modtagelige.
Smittevejene er mangfoldige, og vira kan bl.a. overføres via luften, med eller uden hjælp fra fugle. Desuden udskilles virus i høje koncentrationer i sekreter fra luftveje samt i afføring. Spredning af virus kan let ske med foder, vand, tøj, støvler osv. Vilde fugle udgør desuden ikke sjældent et reservoir for smitten.
Den meget smitsomme virus, og de utallige måder smitte kan føres rundt på, er tit til stor frustration, når smitteopsporingen skal finde sted, og i en del af de udbrud der har været de sidste 20-30 år hos fugle i naturen bla. fasaner (der er en del eksempler), er det aldrig lykkedes at forklare, hvor virus er kommet fra.
Virus er meget modstandsdygtigt mod ydre påvirkning, og tåler både udtørring og lav pH. I frosne kyllinger kan virus overleve ved -20 grader, og ved 4 grader overlever virus i flere år (dvs., det let overlever i fjer eller opdrætshuse i mange år). Virus er dog følsom overfor en lang række desinfektionsmidler.
Graden af symptomer hos de syge, smittede fugle afhænger dels af stammen af virus, og dels af hvilke fuglearter, der angribes. Ved akutte sygdomsudbrud med alvorligt forløb kan der ses symptomer som f.eks.; stærk depression, diarre, væske i hovedet, vejrtrækningsbesvær, øjenbetændelse, lammelser, og hos ældre dyr kan ses blåfarvning af kam og hagelapper.
Ved akutte udbrud ses dødelighed på op mod 100% hos kyllinger.
Sygdomsudbrud, der giver et langsommere forløb, kan blot vise sig med luftvejssymptomer, evt. blot snue og øjenbetændelse. Senere kan der ses lammelser. Hos voksne dyr ser man i disse tilfælde nedgang i æglægningen og evt. tyndskallede eller skalløse æg.
Det må understreges, at der ud over de her beskrevne forløb, kan ses alle mulige mellemstadier af forløbet i et udbrud, og at ingen af symptomerne er specifikke for Newcastle disease.