Obduktion

Der er flere metoder til at lære fugleanatomi på. En af disse er gennem obduktion, hvor man, selv med begrænset viden om fuglepatologi, hurtigt kan tilegne sig et i praksis brugbart stadie.
Opdrættere skal selvfølgelig ikke “lege” dyrlæger, men med lidt øvelse kan “hjemmeobduktioner”, faktisk bruges til en del. Opdrættere kan hurtigt lære at genkende billedet af forskellige sygdomme (Marble Spleen Disease, Gapes, svulster, sprængte æggeblommer m.m.) og de kan få overblik over om kråsen indeholder nok kråsemateriale.
Husk dog at betingelsen for at genkende forskellige unormale/patologiske/sygdomsfund er, at man ved, hvordan det normale ser ud.
Under praktiske forhold i opdrættet kan følgende teknik bruges ved obduktion af fugle.

-
Vælg et egnet sted til at udføre obduktionerne. Husk at de døde dyr i princippet kan være smittefarlige, så obduktioner bør altid udføres et sted hvor der bagefter kan afvaskes og desinficeres, og aldrig et sted hvor man har sin daglige gang i forbindelse med pasning af raske dyr.
-
Brug altid handsker.
-
Læg fuglen på ryggen.
-
Tving begge bagben fra hinanden indtil hofteleddet giver efter (ofte vil skindet allerede her gå i stykker også).
-
Træk skindet væk over brystben og bugvæg.
-
Sæt en finger ind under brystbenet nedenfra og træk til.
-
Brystben med brystmuskler vil nu kunne løftes som et låg og organer vil kunne inspiceres.
Denne fremgangsmåde er kræver lidt øvelse, men giver et rimeligt (omend groft) overblik over forholdene i kropshulen. Ønskes kun luftrør og bronchier inspiceret (ved mistanke om Gapes) kan en saks indføres igennem næbbet og ned i luftrøret, hvorefter der kan klippes op hele vejen ned gennem luftrøret til bronchierne med et enkelt klip.
Husk at fugle som er obduceret er potentielt smittefarlige og derfor skal bortskaffes så der ikke er risiko for spredning af en eventuel smitte.