Skip to main content

Parisitter - Ektoparasitter

De sover dårligt og foderoptagelsen nedsættes. Lusene beskadiger direkte fjerene, og desuden kradser og plukker fuglene sig, hvilket yderligere bidrager til ødelæggelse af fjerdragten. I yderste konsekvens bliver fuglene afmagrede og utrivelige, så ægproduktionen falder.

Ofte er problemerne størst i opdræt, hvor der bruges tamhøns (rugehøns), eller hvor der holdes fugle permanent i voliere. Bekæmpelse af lus kan ske enten med forskellige former for pudder eller ved påsprøjtning af lusemidler. Desuden er det vigtigt at begrænse brugen af fjerpille hæmmende næbtrimninger mest muligt, ligesom det er vigtigt at sikre fuglene mulighed for at støvbade. Lusemiddel kan evt. drysses, hvor der støvbades (såfremt dette sker et bestemt sted i volieren).

Fjerkræmider

Der findes flere forskellige typer af mider hos fugle i vildtopdrættet. Nogle typer suger blod, mens andre enten lever på huden eller fjerene. Betydningen ligger mest i den irritation, miderne udsætter fuglene for - se under lus. Enkelte blodsugende arter kan dog, såfremt de optræder i stort antal, give blodmangel, alvorlig utrivelighed og stærkt nedsat ægproduktion. Nogle mider overlever i op til 4-6 måneder efter, at de har forladt fuglen, og flere af de almindelige typer forlader simpelthen fuglene om dagen for igen at springe på om natten. Andre forlader kun fuglene, hvis de falder af. Flere typer af mider kan transporteres rundt af vilde fugle og redskaber. Desuden kan mennesker og tøj sprede mider rundt blandt de forskellige afsnit i opdrættet. Bekæmpelsen retter sig dels mod mider på fuglene (se under lus) og dels mod omgivelserne.

Skovflåter

Normalt er skovflåter ikke et væsentligt problem hos fugle, men det er enkelte steder observeret at kyllinger, som sættes ud i skoven, angribes af skovflåter i så store mængder, at næsten alle fuglene dør. Problemet er særlig stort hos fugle, som inden udsætning får foretaget næbtrimning. Forebyggende behandling er ikke mulig, så det eneste der kan gøres, er at flytte udsætningspladserne. På forsøgsplan viser forebyggende behandling med Frontline dog lovende resultater.