Skip to main content

Prædatorer

Prædation er en vigtig del af naturen, hvorfor vi jægere ikke med alle midler skal bekæmpe det naturlige - blot for at fremme det unaturlige

Prædator betyder rovdyr, og prædation betyder at én art lever af at æde en anden. Rovdyrene har faktisk en meget vigtig funktion, i forhold til byttedyrenes fremtidige overlevelsesevne, hvilket mange ikke skænker en tanke.

I gamle dage omtalte vi jægere prædatorer som rovtøj eller rovvildt, hvilket var en nedsættende betegnelse for rovdyr. Man gik endda så vidt, at man betragtede dem som skadedyr, hvis de havde en indflydelse på overlevelsesgraden i den øvrige vildtbestand.

Mange natur- og dyreelskere kan få et decideret “hade-forhold” til ræven, hvis de på tæt hold oplever den tage et skrigende rålam eller en hare, eller hvis ræven med snuhed og hurtighed får nedlagt et svagt dyr, som den enten æder eller slæber med til rævegraven i maj/juni måned, hvor rævehvalpene venter på føde.

Ved nærmere eftertanke kan de fleste godt se, at rovdyret spiller en vigtig rolle i forhold til byttedyret. Hvis en art (f.eks. råvildtet) ikke udsættes for et konstant pres, vil mange af de svage individer få mulighed for at yngle. Derfor skal rovdyr betragtes som en si, som sier byttedyrenes tendenser til svækkelse bort, før de truer artens overlevelse.

Jeg har som jæger og skytte fanget og skudt rigtig mange prædatorer gennem årene. Uden at gå i detaljer, opfattede jeg tidligere som ungjæger, og specielt i mit virke som fuldtidsskytte i et resultatorienteret jagtvæsen, alle prædatorer som fjender, der skulle bekæmpes med alle midler.

Med alderen har jeg fået en mere afslappet holdning til disse prædatorer og har accepteret at de som det mest naturlige i denne verden, bliver tiltrukket af vores større eller mindre udsætningspladser med fasankyllinger.

Alle rovfugle er totalfredede og de firbenede rovdyr er enten totalfredede eller har en kortere eller længere jagttid, ligesom nogle kan reguleres som skadevoldende vildt i.h.t. gældende lovgivning.

Prædatorer vil som udgangspunkt altid tage de nemmeste byttedyr, altså de dyr som er lettest at fange. Når byttedyr som fasankyllinger optræder i større mængder på et begrænset område, er det derfor oplagt at prædatorene vil drages mod dette “spisekammer”.

Det er af største vigtigtighed at vi jægere overholder totalfredningerne og reglerne i.h.t. lovgivningen, uanset hvor meget ravage og ulykke prædatorene måtte lave ved vores udsætningspladser.

Uanset hvilket rovdyr som nævnes, skal vi hele tiden huske på, at det er os mennesker som udsætter opdrættede fasaner i den danske fauna, og man derfor ikke med alle midler skal bekæmpe de naturligt forekomne dyrearter, blot for at fremme det unaturlige.

Prædator betyder rovdyr, og prædation betyder at én art lever af at æde en anden.
Rovdyret har faktisk en meget vigtig funktion, i.f.t. byttedyrenes fremtidige overlevelsesevne.
Hvis en art ikke udsættes for et konstant pres, vil mange af de svage individer få mulighed for at yngle.
Derfor kan rovdyrene betragtes som en si, der sier byttedyrenes tendenser til svækkelse bort, før de truer artens overlevelse.

I dette kapitel vil jeg opremse de fleste rovdyr, som på en eller anden måde kan være en større eller mindre “trussel” mod de udsatte fasankyllinger, voksne fasaner eller de jordrugende fasanhøner. Jeg håber med denne gennemgang at få aflivet mange af de myter om blandt andet rovfuglenes skade på en fasanudsætning, som florerer i jægerkredse.

Prædatorer i gamle dage

Da man i sin tid begyndte at udsætte fasaner på de danske godser, havde man et ønske om, at de fasaner som ikke blev skudt i det år de var udsat, de efterfølgende år skulle bidrage med en tilvækst. Det er det, vi i dag kalder bæredygtig jagt.

Man blev dog hurtig klar over, at det var lettere sagt end gjort, og derfor indledte man en meget intensiv “jagt” på alt, som kunne true den ønskede tilvækst af fasaner.

Alle prædatorer/rovtøj, som man mente udgjorde den mindste trussel mod fasanerne på den frie vildtbane, blev bekæmpet med alle midler og mere eller mindre fantasifulde metoder. Der var ikke tale om at jage prædatorer/rovtøj væk, ved bruge af afværgeredskaber eller lignende som vi gør i dag. Nej - man bekæmpede dem på én måde, og det var ved at fjerne dem fra jordens overflade. Enten skød man dem, eller også brugte man fælder, sakse, gift og sågar sprængstoffer, for at komme datidens prædatorer til livs.

Ligesom i dag, blev der også i “gamle dage”, udfyldt en jagtjournal over skudt vildt i løbet af året. En sådan jagtjournal havde man også på Aalholm Gods på Lolland i 1800-tallet. I denne jagtjournal førte man nøje regnskab med, hvor meget vildt der blev skudt på godsets jorde, og man førte også regnskab over, hvor meget rovtøj man i løbet af året havde fået skudt eller udryddet.

På denne jagtjournal kan man se en oversigt over nedlagt rovtøj på Aalholm Gods i jagtåret 1887-1888.