Rævesikring

Når man har indsat sine avlsfugle i voliererne på hønepladsen, er man naiv, hvis man tror, at rovdyr som bla. ræven ikke registrerer etableringen af hønepladsen. Når man samler mange fasaner det samme sted, vil det, set fra rævens side, blive betragtet som et gigantiske spisekammer. Det tager ikke en snu ræv lang tid at grave sig under en voliereramme, hvorefter der er fri adgang til dine avlsfugle. Et strømførende hegn i form af ét, to eller tre trådet strømhegn, som omkranser alle voliererne, vil forhindre at ræven får mulighed for at grave sig ind til dine avlsfugle. Husk at opsætte en let tilgængelig afbryder til strømmen, så du nemt kan slukke for strømmen, når du ankommer til hønepladsen og kan tænde igen, når du forlader hønepladsen.
Jeg vil anbefale, at man på det strømførende hegn rundt om voliererne opsætter nogle kontrolblink på alle sider af voliererne. Et godt kontrolblink afgiver meget kraftige blink, som under gunstige forhold han ses op til 600 meter væk. Disse kontrolblink vil i starten også have en afskrækkende virkning på prædatorer.
Derudover vil jeg stærkt anbefale, at man investerer i et mms-vildtkamera, som sender billeder til ens mobil og mail. Via dette mms-kamera får man registreret enhver uønsket færdsel i og ved hønepladsen.