Skip to main content

Urinveje

Der findes to nyrer hos fugle. Nyrerne udskiller affaldsstoffer fra dyrenes stofskifte, dvs. fra de kemiske reaktioner som foregår i organer, muskler m.m.

De producerer ikke urin som hos pattedyrene, men derimod urinsyre og urater, som udtømmes direkte fra nyrerne via urinlederne til kloakken. Der findes hos fugle ingen urinblære.

Når affaldsstofferne fra urinvejene afsættes, sker det normalt sammen med afføring, og urinfragmenterne ses som en hvid eller hvidlig/gul top oven på afførings delen.

Urinafsættelse alene kan dog ses. Normalt klarer nyrerne udskillelsen af affaldsstoffer, men hos fugle der får deres føde fra havet, sidder der på hovedet veludviklede kirtler som er i stand til at udskille koncentreret salt. Kirtlernes sekret drypper ud af de ydre næsebor.