I Danmark er de fleste opdrættere både professionelle og meget seriøse, og de få useriøse opdrættere der findes, er tvunget til at skaffe nye kunder hvert år, ligesom det jo også rygtes blandt jægere hvem “skurkene” er. Derfor eksistere de useriøse opdrættere ikke mange år i branchen.
Ved opdræt af fasaner kan alt ske, og derfor kan en professionel og seriøs fasanopdrætter et år rammes af sygdom i opdrættet, hvilket kan betyde at leverance af fasankyllinger det pågældende år er under vanlig standard. Men over en årrække er der i branchen ikke meget tvivl om, hvem som kan levere gode, sunde og stærke fasaner.
Fuglene fra de gode vildtopdrættere, som leverer sunde og stærke fasankyllinger, der efterfølgende udvikler sig til velflyvende fasaner, er der rift om. Derfor skal man bestille sine fugle i god tid. Det er en god ide at planlægge og at bestille næste års fasankyllinger, eller i det mindste at tage kontakt til vildtopdrætteren umiddelbart efter årsskiftet. Jeg har altid kontaktet vildtopdrætteren før jul og aftalt, at jeg ville vende tilbage umiddelbart efter nytår med min bestilling.
De gode opdrættere modtager genbestillinger fra deres kunder år efter år, og derfor kan man ikke forvente at få fugle, hvis man henvende sig i maj eller juni måned. Dermed være ikke sagt at de gode opdrættere aldrig får et afbud på en bestilling, eller at det er umuligt at bestille fasankyllinger i maj måned, men forvent det ikke.
Fasanopdrætterne i Danmark planlægger allerede før årsskiftet, hvor mange fasankyllinger de vil lave i løbet af året, hvilket naturligvis hænger sammen med produktionsforhold, forudbestillinger og det forventede salg.
Spørg evt. vildtopdrætteren hvor han leverede fasankyllinger til sidste år. Ikke hvor mange han leverede, men hvem han leverede til. Herefter kan man jo kontakte stederne, og høre om de var tilfredse med fasanerne.
Hvis man ikke tidligere har prøvet at bestille fasankyllinger, eller man ikke var tilfreds med dem man fik, kan man evt. kontakte de professionelle jagtvæsener og spørge, hvor de køber deres 6 ugers fasankyllinger henne.
Hvis man ikke stiller krav til opdrætteren om kyllingernes kvalitet, men kun fokuserer på prisen, får man formentlig kun hvad der betales for, hvilket i sidste ende kan være dårlige fugle.
Du skal have sikkerhed for, at tamhønsene (hvide italienere, dværghøns, perlehøns eller anden hønserace) har gået sammen med de leverede 6 ugers fasankyllinger fra dag ét, og ikke er tilsat fasankyllingerne senere. Hvis tamhønsene er indsat på et senere tidspunkt, bliver fasankyllingerne ikke præget (kunstig præget) rigtigt på dem, og effekten af deres virke som moderdyr vil være minimalt. De tilsatte tamhøns er typisk 2-3 uger ældre end fasankyllingerne, og mange opdrættere leverer hanekyllinger som tamhøns af den simple grund, at de er de nemmeste og billigste at skaffe.
Om man skal vælge hvide italienere, dværghøns, perlehøns eller en helt anden race er en smagssag. Nogle er meget tilfredse med f.eks. perlehøns, mens andre ikke er det. Jeg har kun prøvet at have hvide italienere og dværghøns. De hvide italienere er nemme at se og passer på ingen måde ind i den danske fauna. De har det også med at sætte sig lavt i træerne, når de umiddelbart efter udsætningen går til nattesæde, hvilket mange gange er kun en meter over jorden. Er de i bur til at starte med, kan man jo hænge dem så højt op i træet som muligt. Dværghønsene er ikke så synlige og passer lidt bedre (farvemæssigt) ind i faunaen. De starter som regel med at sætte sig betydeligt højere i træerne, når de går til nattesæde. Jeg vil ikke fremhæve nogen tamhøns frem for andre, da jeg for det første ikke har prøvet at have alle racer, og da tilbagemeldinger fra andre er meget svingende indenfor selvsamme tamhønserace.
Spørg vildtopdrætteren om hvor mange fasankyllinger der er i hver kasse, han leverer og lav en stikprøve kontrol. Der kan sagtens mangle én fasankylling eller to i nogle få kasser, men så skal der bestemt også være lidt flere i nogle andre kasser. Den seriøse opdrætter kunne ikke drømme om at snyde og leverer mange gange lidt flere fasankyllinger, end man har bestil.
Selvom man får leveret gode, stærke og sunde fasankyllinger, er det jo kun en status på fasankyllingernes kvalitet, den dag de leveres. Hvis de fortsat skal være sunde og stærke, er det en betingelse at pasningen, fodringen og plejen af de udsatte fasankyllinger, udføres korrekt. Hvis man tror, at opdræt af fasankyllinger fra 6 til 20 ugers alderen og resten af den indeværende jagtsæson, kan passes som et andet venstrehåndsarbejde med et minimalt tidsforbrug, bliver man meget hurtigt klogere.
Det er vigtigt, at man kan lave en aftale med vildtopdrætteren om muligheden for at rykke leveringen af kyllingerne nogle dage. Hvis man f.eks. har aftalt at der skal leveres den 15. juli, og det på denne dato og i dagene efter, vil regne voldsomt på reviret, vil man være glad for at kunne rykke leveringen. Man skal så være indstillet på at betale for det foder, fasankyllingerne æder i de ekstra dage, de opholder sig hos vildtopdrætteren. Dette er ikke en ekstra udgift på budgettet, da man selv sparer fodringen disse dage.
Jeg var engang så naiv, at jeg tog det som en selvfølge, at alle der havde med fasanopdræt og salg af fasankyllinger var seriøse folk. Dette fandt jeg hurtig ud af ikke var sandt, hvilket skete i et af mine første år, hvor jeg arbejde som professionel skytte. Jeg blev nemlig snydt af en meget veltalende, men dybt useriøs opdrætter, som jeg grundet min uvidenhed og fokusering på pris, på ingen måde undersøgte noget som helst om, før jeg bestilte fasankyllinger ved ham.
Jeg bestilte dengang 6 ugers fasankyllinger, og da jeg som nævnt var ny i faget, mente jeg i første omgang at jeg havde gjort en rigtig god forretning, da de indkøbte fasankyllinger lå kr. 10,- under den normale markedspris.
Kr. 10,- pr. fasankylling i besparelse i indkøb ændrer ikke meget i et budget, hvis man kun bestiller 200 fasankyllinger, men i mit tilfælde lød bestillingen på 10.000 stk,, og enhver kan hurtigt regne ud at min “besparelse” i indkøb af 6 ugers fasankyllinger dengang udgjorde hele kr. 100.000.
Opdrætteren leverede fasankyllingerne, som så rigtig fine ud, men da vi slap de af opdrætteren medbragt tamhøns (dværghaner) fri blandt de leverede 6 ugers kyllinger, var det første jeg bemærkede, at fasankyllingerne blev bange for dem. Dette ville aldrig være sket, hvis de hele tiden havde gået sammen med fasankyllingerne. Det næste jeg bemærkede var, at de to dværghaner straks efter de fik øje på hinanden, kastede sig ud i den vildeste hanekamp, jeg har set. Jeg var straks klar over, at kyllingerne aldrig havde gået sammen med dværghanerne, ligesom dværghanerne aldrig tidligere havde set hinanden. Den voldsomme og blodige hanekamp stoppede først, da jeg fik indfanget den svageste af dværghanerne, som jeg på grund af dens skader måtte aflive.
Det skal også tilføjes, at aftalen lød på, at de leverede fasankyllinger skulle være opdrættet i Danmark, hvilket den useriøse opdrætter heller ikke havde overholdt. Det viste sig nemlig, at kyllinger var hentet i Polen og kørt direkte til Danmark samme døgn. Fasankyllingerne var som nævnt aldrig blevet præget på tamhøns, selvom opdrætteren havde garanteret mig at de både var præget fra dag ét og opdrættet i Danmark.
Useriøsiteten og ligegyldigheden var gennemført ned til mindste detalje. Det viste sig endvidere, at de af opdrætteren udleverede sundhedspapirer på de leverede fasankyllinger var fotokopier af tidligere attester, som blot var påført nye datoer.
Denne useriøse opdrætter eksisterede i flere år efter han havde “snydt” mig, men hans kundekreds blev mindre og mindre efterhånden som det rygtedes, hvor useriøs han var. Om han stadig eksisterer i dag, ved jeg ikke, men det skulle ikke undre mig. Der kommer jo hele tiden nye kunder til.