En vildtvogn på en større fasanjagt bør være en selvfølge af to indlysende årsager:
For det første skal skudte fasaner have luft omkring sig, og den bedste måde at sikre dette på, er hvis fasanerne ophænges med frisk luft fra så mange sider som muligt, og for det andet skal man som jæger altid behandle vildt (også skudt vildt) med “respekt”. I relation til en jagtafvikling gælder dette lige fra jagtens start, under apporteringen, mens man evt. venter på at komme videre, og hvor man har lagt fasanerne i lige rækker på jorden, og indtil den sidste transport af fasanerne frem til pladsen, hvor vildtparaden skal lægges.
Vildtvognen kan udgøre en selvstændig trailer opbygget til formålet, eller det kan være en fremstillet anordning i stål eller træ til ladet på skyttens bil, hvor vildtet kan hænge. Det kan også være kroge monteret på de trailere som transporterer jagtgæsterne og apportørerne.
Hvordan det skudte og opsamlede vildt transporteres rundt på reviret er i bund og grund underordnet, så længe transportmetoden af de døde fasaner afspejler en “korrekt” omgang med vildtkød og tydelig viser jægernes respekt for vildtet.
Selvom vi lægger vildtet pænt op på vildtparaden, ved jeg godt, at vildthandleren kommer og afhenter vildtet, som bliver transporteret til slagteriet i en stor bunke. Køn er denne transport ikke, men på dette tidspunkt er den jagtlige del heldigvis overstået, og slagteriets håndtering af vildtet kan vi jægere ikke ændre ved.
